Skip to content
Edison Law
Edison Law
  • Viden
  • Ekspertise
  • Rådgivere
  • da
  • en
Sprog
 
  • Viden
  • Ekspertise
  • Rådgivere

Introduktion til investorfradrag

 

Michael Pilegaard, advokatfuldmægtig | mph@edisonlaw.dk

Investorfradrag er en ny mulighed introduceret ved lovforslag  L 101 Lov om investorfradrag.

For private investorer betyder investorfradraget, at det bliver mere attraktivt at investere i såkaldte opstartsvirksomheder.

Formålet er at øge mængden af risikovillig kapital til små og mellemstore unoterede virksomheder benævnt målselskaber i lovforslaget.

Der knytter sig en række betingelser til at opnå investorfradraget.

#1: Investorfradraget i hovedtræk

Hovedformålet med investorfradraget er at incentivere private investorer til at investere i de nævnte målselskaber.

Investorfradraget er særligt relevant for såkaldte business angels, som typisk investerer egen formue i teknologivirksomheder på et tidligt stadie.

Fradragets størrelse afhænger af, om der foretages direkte investering eller indirekte investering gennem en såkaldt investorfradragsfond.

Fradraget er særligt attraktivt, fordi det kan fradrages i investors personlige indkomst i samme indkomstår, hvori investeringen er foretaget.

Herudover er der som udgangspunkt fuld fradragsret for senere tab på investeringen, selvom investor i første omgang har fået delvist fradrag for selve investeringen.

Endelig vil kun en eventuel nettogevinst blive beskattet.

#2: Fradragets størrelse

En privat investor kan årligt få fradrag for 59 pct. af investeringer på op til 400.000 kr. med en skatteværdi på 30 pct.

Dette er særligt relevant for investorer, som i forvejen har viden om og adgang til investeringer i små og mellemstore unoterede virksomheder.

Investeringen skal dog foretages personligt og ikke gennem et holdingselskab, hvilket ellers er sædvanligt for en del business angels.

Det årlige fradrag ved investering på 400.000 kr. ser i hovedtræk ud som følger i en gennemsnitskommune:

400.000 kr. * 0,59 = 236.000 kr.

236.000 kr. * 0,256 = 60.416 kr.

#3: Indirekte investering gennem investorfradragsfond

Investor kan lade en investorfradragsfond varetage investeringer i forskellige målselskaber.

Dette er en fordel for de investorer, som ikke ønsker eller ikke har adgang til at foretage direkte investeringer selv.

Ved at investere gennem en investorfradragsfond kan investor i visse tilfælde få adgang til et bedre deal flow end investor selv kunne have opnået.

En betydelig forskel på investering i unoterede aktier vs. børsnoterede aktier består i, at der ikke er lige adgang til de mest attraktive investeringer i unoterede aktier.

En privat investor kan årligt få fradrag for 59 pct. af investeringer på op til 125.000 kr. med en skatteværdi på 30 pct. ved investering gennem en investorfradragsfond.

Indtil 2022 vil en investor i en gennemsnitskommune årligt kunne opnå fradrag ved investering på 125.000 kr. som følger:

125.000 * 0,59 = 73.750 kr.

73.750 * 0,256 =  18.880 kr.

Læs mere om investorfradragsfonde her.

#4: Fradrag for tab

Investor har fuld fradragsret for eventuelt tab på aktier købt i forbindelse med investorfradraget. Investor kan fradrage 27 pct. i sin aktieindkomst op til 54.000 kr. og 42 pct. af aktieindkomst over 54.000 kr.

Investor kan således samlet potentielt opnå et fradrag på mellem 42 – 57 pct., hvis en investering må afskrives fuldstændigt.

Selve Investorfradraget samt fradrag for eventuelt tab på aktier, gør det attraktivt for investorer at skabe større diversifikation i deres investeringsportefølje.

Dette kan eksempelvis ske ved at inkludere muligheden for potentielt høje afkast i unoterede små og mellemstore virksomheder med høj risiko, idet op 57 pct. af investorers eventuelle tab på aktierne potentielt kan blive dækket af skattefradrag.

#5: Betingelser i hovedtræk

Da investorfradraget i medfør af EU-retten vil udgøre ulovlig statsstøtte, er investorfradraget begrænset til virksomheder omfattet af artikel 21 i EU’s gruppefritagelsesforordning.  

Det betyder, at det målselskab, der investeres ind i, skal opfylde en række kriterier.

Af de mest centrale kan nævnes:

  • Målselskabet skal befinde sig i en “opstartsfase” og må som udgangspunkt ikke have haft sit første kommercielle salg for mere end syv år siden
  • Målselskabet beskæftiger mindre end 250 ansatte
  • Målselskabets årlige omsætning må ikke overstige 50.000.000 euro
  • Målselskabet driver ikke virksomhed med passiv kapitalanbringelse
  • Målselskabet er dansk eller hjemmehørende i EU, eller i et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
  • At revisor har afgivet erklæring til Erhvervsstyrelsen om at målselskabet opfylder betingelserne for, at investorfradrag kan opnås

Investorfradrag kan ikke opnås af målselskabets eksisterende ejere.


Michael Pilegaard, advokatfuldmægtig | mph@edisonlaw.dk

Share
Share on Facebook
Facebook
Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter

Relateret

Forfatter: Michael Pilegaard Hansen

https://www.edisonlaw.dk

Advokatfuldmægtig

Post navigation

ForrigePrevious post:Podcast: Introduktion til investorfradrag og investorfradragsfondeNæsteNext post:Betydningen af konvertible gældsbreve i et virksomhedssalg
Populære indlæg
  • Advokatfuldmægtig/erhvervsjuridisk fuldmægtig til Edison Law Advokater
    25. januar 2019
  • Podcast: Introduktion til investorfradrag og investorfradragsfonde
    3. januar 2019
  • Introduktion til investorfradrag
    4. december 2018
  • Betydningen af konvertible gældsbreve i et virksomhedssalg
    21. november 2018
  • Introduktion til investorfradragsfonden
    12. november 2018
Søg inspiration
The Edison Post
Følg med i den juridiske udvikling.
We respect your privacy.

Edison Law Advokater · SingularityU Denmark · Titangade 11 · 2200 København N · CVR 32515754