5 overvejelser før du ansætter en advokat

“Acquiring the right talent is the most important key to growth“

Marc Benioff, Salesforce

Kristian Holte, partner & advokat | kh@edisonlaw.dk

Er dit start-up i heftig vækst?

Eksploderer mængden af juridiske arbejdsopgaver?

Betaler du mere og mere i eksterne advokatomkostninger?

Årsagerne til at overveje en intern advokat kan være flere.

Uanset hvad, er der en række ting, du skal vide.

Før du ansætter.

#1: Er der et tilbagevendende behov?

Spørg dig selv, om du reelt har behov for en advokat på lønningslisten.

Den kendsgerning, at du betaler høje eksterne advokatomkostninger, er ikke grund nok i sig selv.

Faktorer, der kan indikere et reelt behov:

• Levering af dit produkt har et tilbagevendende juridisk aspekt (såsom investeringsselskaber indenfor fast ejendom) 
  

• Stort tilbagevendende behov for løsning af “low-stake” juridiske arbejdsopgaver
  

• Behov for at styrke teamet for at at opnå ekstern troværdighed (forsikring, bank, fast ejendom, regulerede tech-startups er eksempler)
  

• Din virksomhed er så kompleks, at eksterne advokater ikke kan levere værdiskabende rådgivning
  

• Ledelsens tid bliver uproportionalt brugt på arbejdsopgaver, som en advokat kunne løse
  

Et nøgleord er “tilbagevendende”. 

Det giver ikke mening at ansætte en intern advokat til éngangsopgaver.

Medmindre opgaven er ekstraordinært stor, langvarig og afgørende for virksomhedens fremtid. 

#2: Økonomisk effekt af ansættelse

I de fleste tilfælde vil ansættelse af en intern advokat øge de samlede juridiske omkostninger.

Det ser en del start-ups ikke komme.

Lad mig forklare.

En intern advokat har trods alt begrænsede kompetencer.

Der findes ufatteligt mange slags “advokater”.

Advokaten kan måske løse opgaver indenfor ansættelsesret, men ikke selskabsret.

De fleste advokater fra større kontorer er snævert specialiserede og ikke trænet i at tage svære beslutninger.

Det betyder, at advokaten vil være motiveret til at bruge eksterne advokater i mange tilfælde.

Derudover vil en intern advokat identificere en række juridiske risici, du ikke var klar over.

Det øger også mængden af arbejdsopgaver.

Endelig vil en intern advokat være motiveret til at fralægge sig ansvaret for store juridiske beslutninger.

Det ansvar vil eksterne advokater gerne påtage sig.

Det er endnu et skridt mod øgede eksterne advokatomkostninger.

#3: Lønkrav

Men hvad koster det så ansætte en intern advokat?

Lad os tage udgangspunkt i en profil med fem til syv års erfaring fra et større advokatkontor i Danmark.

Vedkommende vil formentlig forvente følgende i 2019:

• Månedsløn på 60-85.000 kr.
• Equity-pakke, fx 0,25 % over fire år

#4: Kandidatmatch

Det er afgørende, om du finder den rigtige kandidat.

Ellers er du bedst tjent med at holde dig til eksterne advokater.

Fem ting, du skal undgå hos kandidaten:

• For snæver specialisering
• En person, der aldrig har arbejdet i “front-line” og derfor ikke kan tage beslutninger
• Juridisk perfektionisme
• Overdreven risikoaversion
• Manglende kommerciel forståelse

Fem ting, du skal kigge efter:

• Juridiske kompetencer, der matcher virksomhedens behov pt.
• Evnen til at tage komplicerede beslutninger hurtigt
• Ekstrem lærevillighed
• Evnen til at bygge interne processer, der øger den juridiske kvalitet og overholder budgettet
• Evnen til at kommunikere jura simpelt, så alle forstår

#5: Timing 

Så hvornår skal du ansætte?

Når du har 100 ansatte, omsætter for over 100 mio. kr. eller et tredje kriterium?

Der er ingen faste tommelfingerregler.

Svaret er en kombination af de faktorer, jeg har listet ovenfor i indlægget.

Nogle gange ansætter en virksomhed en advokat blandt de første 10 ansatte.

Andre gange først når man er over 1.000.

Kristian Holte, partner & advokat | kh@edisonlaw.dk