Krav til egnethedstest i automatiske investeringstjenester

Engang var egnethedstesten en udpræget personlig og manuel proces.

En investeringsrådgiver sad overfor investor og stillede individuelle spørgsmål.

Nu migrerer en del af denne kommunikation fra personlige fysiske møder til digitale applikationer.

Det skaber behov for at forstå, hvordan man som udbyder af digitale automatiserede investeringstjenester kan overholde reglerne i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen.

Eksempelvis i forhold til kravet om egnethestest.

I denne sammenhæng er Finanstilsynet afgørelse i June-sagen et illustrativt eksempel.

Jeg vil i det følgende benytte afgørelsen til at kaste lys over korrekt implementering af egnethedstesten i automatiserede investeringsløsninger.